Mig som menneske
Lærer og leder
Et medfødt klarsyn og en opvækst i en lille familie med store udfordringer
Gjorde mig mere vågen og meget alene. Tidligt erfarede jeg, at ingen andre ville mærke eller tage medansvar, for det jeg så og mærkede.
Så ansvaret for at holde orden i det indre og ydre kaos, også for det, der ikke var mit, tog jeg.
Det blev både min kamp og redning, for det var en måde at overleve i det uforudsigelige.
Men når jeg kæmpede, blev jeg ofte for meget for dem, der havde opgivet.
Så jeg lærte også tilpasningens kunst, som var prisen for ikke at stå alene.
Og så var det samtidig endnu en overlevelsesstrategi, der gjorde det mindre smertefuldt, når jeg ikke mødt.
I dag lever jeg med Komplekst Ptsd, til gengæld overlever jeg ikke mere.
Mine medfødte evner og personlige erfaringer har sammen med min lærererfaring, mine godt 7 år som skoleleder og mit selvstændige virke siden 2017, givet mig et indgående indblik i hvorfor og hvordan vi overlever i dysfunktionelle relationer og systemer.
Vigtigst af alt så har det givet mig enkle og kraftfulde redskaber til at se igennem og faciliterer indre og ydre konflikter. Jeg løser ikke problemer, jeg ser bagom mine kunders udfordringer, og sammen transformerer vi årsagen til udfordringerne.
Vi mennesker er forskellige, og hver især ændrer vi vores perspektiv mange gange i løbet af et liv.
Det mest livsforandrende perspektiv for mig selv og mine kunder er uden undtagelse, at rigtigt og forkert er en illusion.
Og i det øjeblik vi finde mod til i at fælde dom over nogen eller noget, så indfinder friheden sig.
Friheden til at leve og ikke bare overleve, er den direkte konsekvens, når vi gennem Responsbaseret Ledelse™ genskaber forbindelsen mellem den mentale og kropslige intelligens.
Det er en del af vores medfødte potentiale. Og det er essensen af det, jeg tog med fra en opvækst i lille familie med store udfordringer.
Det er min vision og mission, at vi mennesker tager ejerskab for vores liv og medfødte intelligens, så vi bevidst kan lede og leve det liv, der allerede er vores.
No pressure. Always presence.
Lærer og leder
At skabe en skole, hvor mennesket kommer før systemet, var ikke let, men det var det mest meningsfulde. Skolesystemet er under kraftigt pres. Det er afgørende for vores børn, unge og os, at vi kan stå selv, når det vælter.
Leder af og med hjertet
Ledelse har handlet om at navigere i systemer og styre andre med fokus på vækst. Tidens ledere vil i højere grad tage ejerskab på deres egen resonans, som redskab for bevidst respons og guidning til selvledelse.
Menneske før systemer
Om lidt kollapser de fleste systemer. Det er min vision og mission, at vi hver især og sammen tager ejerskab på vores visdom og medfødte intelligens, så vi bevidst kan lede og leve det liv, der allerede er vores.
Trivsel er ikke noget, vi måler - det er noget, vi mærker
På friskolen indførte vi fra 2010 senere mødetid for udskolingen, mobilfri skole og skemalagt meditation, yoga og motorik.
Resultatet var elever der trivedes menneskeligt og voksede fagligt.
Trivsel kom ikke af en metode. Den opstod naturligt, fordi vi søgte den mest meningsfulde måde at være menneske på sammen og hver for sig.
På skolen betød det, at de elever der tidligere reagerede begyndte at agere. Udfordringer, som tidligere var dominerende, fyldte mindre.
I stedet for at presse dem ind i et system, skabte vi bevidsthed og rum for deres emotionelle, kropslige og intuitive intelligens.
“I har elever, som takket være jer ikke skal være en del af specialskolerne hele livet”, sagde en medarbejder fra PPR en dag.
Det var et vidnesbyrd på, hvad der sker, når man har mod til gå med det, der føles rigtigt, selvom der ikke er ord og beviser for det endnu.
Så da jeg valgte at stoppe, elskede jeg stadig mit job, men kræfterne var brugt op.
Set i bakspejlet var vi måske for tidligt ude med vores visioner. For selvom vi opfyldte alle undervisningsministeriets krav og havde glade elever, så brugte jeg umenneskelige kræfter på at forklare og forsvare vores valg.
Så selv med et modigt personale i ryggen, og elever der stortrivedes føltes det mere og mere meningsløst og jeg måtte sige farvel med en galoperende stress i kroppen.
Det der skulle have været en kort pause blev en langvarig stresssygemelding.
Jeg er ikke i tvivl om, at min træning i kamp og overlevelse kom mig til gode både som lærer og langtidssygemeldt.
Så selvom det tog sin tid, så rejste jeg mig op igen med min vision, integritet og stemme intakt.
Og endelig synes bevidstheden om, at vi skal bruge mere end den mentale intelligens for at leve, at vokse med lynets hast.
MayaGuidning er mit bidrag og mit medfødte talent til at minde om det, vi har glemt at huske.
Jeg faciliterer ikke en metode – jeg faciliterer et møde med dig selv.
Jeg arbejder i feltet mellem system og sjæl.
Jeg finder og fikser ikke fejl – jeg ser potentiale.
At kunne mærke energien i et rum og mellem mennesker er ikke mystisk, vi gør det hele tiden.
Det der gør forskellen er for os er, om vi gør det ubevidst eller bevidst.
For fra det øjeblik vi vælger at bruge vores medfødte potentiale, vil vi begynde at leve og lede med langt mere nærvær og mindre pres.

