Min erfaring er, at kontakten kan skabes så tidligt, det skal være. Overvejelsen skal gå på, om hvornår du/I som pårørende er klar og hvad hensigten er med kontakten?

I de fleste tilfælde vil det være godt at vente, til følelserne er faldet lidt til ro.

Ja, det kan I. Det er helt sikkert givende, men kan også være begrænsende. Selv i de tætteste familier, har vi indbyrdes unikke og personlige relationer. Og vi opfatter situationer forskelligt.

Der kan derfor være budskaber, som ikke vil blive givet ved en fælles session. Akkurat som det sker når vi er sammen, på denne side af livet.

Jeg kender ikke alle clairvoyante. Til gengæld ved jeg, at jeg modtager og tolker ud fra det ”bibliotek”, jeg har med. Min konklusion er, at vi ikke altid har mulighed for at modtage de samme budskaber og når vi gør, så tolker vi dem stadig individuelt.

Nej og gudskelov for det – så ville jeg blive skør! Og så ”stiller” jeg ikke ind på tilfældige mennesker. Det finder jeg ganske enkelt uetisk. Vi kikker jo heller ikke ind af folks vinduer..

Helt enkelt får jeg svar på det, jeg spørger om.

Indimellem får jeg spørgsmål på skrift eller bliver ringet op, om jeg lige kan svare på dette eller hint. Det er ikke for at være uhøflig, at jeg ikke svarer, jeg passer blot på mig selv.

Jeg har et talent, som også er mit arbejde. Det er et skønt, men også energikrævende arbejde.

På linje med en professionel fodboldspiller, har jeg brug for at holde fri. Derfor svarer jeg ikke bare lige på diverse spørgsmål.