Clairvoyant Odense

Hej. Mit navn er Maya og jeg er clairvoyant medie. Som clairvoyant guider jeg enkeltpersoner, par, familier, kollegaer og venner. Jeg hjælper med at sætte ord på det usagte, det glemte og det ubeskrivelige.

Som clairvoyant kan jeg guide dig, eller jer, gennem livet og gennem de udfordringer, du måtte have, samt give dig redskaberne og værktøjerne til, at arbejde videre med dig selv, så du igen kan opnå balance og klarhed i dit liv.

Hjælp til en livskrise

Som clairvoyant er jeg vejledende, støttende og ikke mindst lyttende.
Jeg kan hjælpe dig, hvis du gennemgår en livskrise. Det kan både være i forhold til dit kærlighedsliv, økonomi, parforhold, job, dødsfald eller hvis du blot mangler hjælp til at komme videre fra et fastfrosset sted i dit liv. Der er i princippet ikke nogen områder eller emner, vi kan komme ind på – så længe du føler, det er bidragende og fremmende for dig.

Maya sidder på stol

En livsguide

Jeg har altid haft en stor interesse for det spirituelle og åndelige. For mig, er spiritualitet alt det, der udgør os som mennesker – både krop, sind og ånd.

Som clairvoyant kan man grundlæggende sige, at jeg er din guide på forskellige områder i livet. Jeg arbejder med mennesker som er nysgerrige og søgende på både sig selv og på omverdenen. Jeg guider jordnært og med et glimt i øjet, og søger altid at se muligheder og potentiale og vække skaberkraft.

Jeg kan være med til at pege dig ind på den rigtige retning i dit liv, og hjælpe dig til at blive mere afklaret, omkring de tanker og idéer, du måtte have.

Skal jeg hjælpe dig med clairvoyance? – Kontakt mig her

Maya står på bro

Mere indsigt og klarhed

​Ønsker du mere indsigt og klarhed i dit liv, eller et større kendskab til dit personlige mål? Så kan jeg hjælpe dig til at opnå en bedre forståelse. Jeg hjælper dig med at komme dybere ind i din egen visdom og vished, så du bliver mere afklaret ift. din personlige ’mission’ i livet.

Jeg kan med andre ord hjælpe med at få af ’ryddet op’ rent mentalt, så du igen får overskuddet og overblikket tilbage i dit liv.

Personlig udvikling

For mig handler det på mange måder om personlig udvikling. Det er din udvikling, som er i fokus, og mit mål er at hjælpe dig, så du kan blive den bedste udgave af dig selv. Forudsætningen for det, er at du opnår en bedre forståelse for dig selv, dine handlemønstre og ikke mindst dine følelser.

Når du kommer til en session hos mig, er det en fordel, hvis du er så afklaret, som du kan være, i forhold til hvad du søger, og gerne vil have svar på. Jo mere afklaret du er på forhånd, jo bedre og tydeligere svar, vil du få. Du kan med fordel skrive dine spørgsmål ned forud for sessionen.

Kontakt og booking

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig. Du kan enten ringe til mig, eller udfylde formularen nedenfor.
Jeg tilbyder også seancer over telefonen eller online. Det betyder, at jeg kan hjælpe dig, uanset hvor i landet du er bosiddende.